Det er af stor betydning at identificere kortikale sulci. Ved neurokirurgiske indgreb kan man få adgang til ethvert mål i kraniet ved at følge sulciernes og fissurernes korridorer. Fusionen af funktionelle og anatomiske data kræver også identifikation af sulci. Der er blevet foreslået flere metoder til segmentering af den kortikale overflade og identifikation af sulci og sprækker. De fleste af dem er bottom-up-metoder. De fungerer tilfredsstillende, forudsat at sulci er godt synlige på MRI-billeder, hvilket begrænser deres anvendelse til nogle større sulci og sprækker, f.eks. den centrale sulcus, den interhemisfæriske spalte eller den sylvianiske spalte. Vi foreslår en tilgang baseret på en sulcal model, der overvinder nogle af ovennævnte begrænsninger. Sulcalmodellen er afledt af to hjerneatlas: Co-Planar Stereotaxic Atlas of the Human Brain af Talairach-Tournoux (TT) og Atlas of Cerebral Sulci af Ono-Kubik-Abernathey (OKA). OKA-atlasset indeholder 403 mønstre for 55 sulci sammen med deres hyppighed af afbrydelser, sidegrene og forbindelser. Der blev konstrueret en elektronisk version af OKA-atlasset, som blev kvantitativt forbedret ved at placere sulcemønstrene i et stereotaktisk rum. De oprindelige mønstre fra OKA-atlasset blev digitaliseret, konverteret til geometrisk repræsentation, placeret i det stereotaktiske Talairach-rum, præregistreret med TT-atlasset og integreret i et multidimensionelt neuroimaging-system med flere atlas, der er udviklet af vores gruppe. Registreringen af et hvilket som helst atlas med de kliniske data registrerer automatisk alle atlas med disse data. På denne måde kan de sulciske mønstre overlejres på data, hvilket angiver den omtrentlige placering af sulci på billederne. Den metode, der foreslås her, giver en enkel og realtidsregistrering af sulcalmønstre med kliniske data og en interaktiv identifikation og mærkning af sulci. Denne fremgangsmåde er snarere en hjælp for lægerne end en fuldstændig automatiseret udtrækning af nogle få primære sulci med en vis nøjagtighed, hvor en højere nøjagtighed normalt kræver længere tid til udtrækning af mønstre.