John Calvin giver følgende definition af sakramente i Institutes of the Christian Religion (IV.xiv.1-2)) ved hjælp af det mundtlige udtryk “tegn og segl”, som er en fast bestanddel af den konservative reformerte sakramentologi, og som optræder i Westminster Confession of Faith og de andre reformerte bekendelsesskrifter.
Calvins definition er økumenisk, da han ønsker enhed mellem den lutherske kirke (Luther-Melanchthon) og de schweizisk-reformerede (Zwingli-Bullinger), hvor lutheranerne lægger vægt på seglets aftryk på den kristne og de schweizisk-reformerede lægger vægt på den kristnes tegn, og Calvin står midt imellem og har det begge veje med sin dobbelte tale om “tegn og segl”.
Det følgende citat giver to definitioner af “sakramente” hos Johannes Calvin og en kort forklaring på, hvordan hans definition stemmer overens med Augustin af Hippos’ definition. Og endelig har det en afklaring af, om begrebet ‘sakramente’ vs ‘mysterium’ er et forskelligt af henholdsvis den vestlige romerske kirke vers den østlige græske kirke.
Først skal vi overveje, hvad et sakramente er. Det forekommer mig, at en enkel og korrekt definition ville være at sige, at det er:
Et ydre tegn, hvormed Herren på vor samvittighed besegler løfterne om sin gode vilje over for os for at understøtte vor tros svaghed; og vi til gengæld bevidner vor fromhed over for ham i Herrens og hans engles nærvær og over for mennesker.
Her er en anden kortere definition:
Man kan kalde det et vidnesbyrd om guddommelig nåde over for os, bekræftet ved et ydre tegn, med gensidig bekræftelse af vores fromhed over for ham.
Hvilken af disse definitioner man end vælger, så adskiller den sig ikke i betydning fra Augustins, som lærer, at et sakramente er “et synligt tegn på en hellig ting” eller “en synlig form af en usynlig nåde”, men den forklarer bedre og klarere selve tingene. For da der er noget uklart i hans kortfattethed, hvor mange af de mindre dannede bliver vildledt, har jeg besluttet at give en mere fyldestgørende redegørelse og bruge flere ord for at fjerne al tvivl.
2. Ordet “sakramente”
Grunden til, at de gamle mennesker brugte dette ord i denne betydning, er klar nok. For overalt hvor den gamle oversætter ønskede at gengive det græske ord μυστήριον til latin, især hvor det henviser til guddommelige ting, oversatte han det med “sakramente.”
Calvin, John. Institutes of the Christian Religion. Ed. John T. McNeill. Trans. Ford Lewis. Battles. Philadelphia, PA: Westminster, 1960. 1277-8. Print.