1. Første person
Pronominet i første person på vietnamesisk er “tôi”, som betyder “jeg” på engelsk. Det er det eneste personlige pronomen, der kan bruges i høflig tale. Ved siden af det kan første person være “ta”, “tao”, men de bruges kun i uformelle tilfælde, f.eks. når man taler med nære venner.
2. Anden person
Nedenstående tabel viser dig nogle personlige tiltaler og deres brug
| Personligt pronomen | Sådan bruger du |
| Em | Brug det til person, der er yngre end dig, som dine yngre søstre eller brødre |
| Bạn | Brug det til person, der er lige så gammel som dig eller dine venner |
| Anh | en ung mand, der er lidt ældre end dig eller dine ældre brødre |
| Chị | en ung kvinde, der er lidt ældre end dig eller dine ældre søstre |
| Cô | i det formelle tilfælde; til en ung kvinde (frøken ) |
| Bà | formelt, en gammel kvinde (fru., dame); uformelt, som din bedstemor |
| Ông/ ngài | Formelt, til en gammel mand (hr, gentleman); uformelt, som din bedstefar |
| mày | informelt; folk er yngre end dig |
3. Den tredje person
Det er simpelt, at når man henvender sig til den tredje person, tilføjer vietnameserne ordet “ấy” efter det personlige pronomen.
Eksempel:
Anh ấy, ông ấy -> Han
Chị ấy, cô ấy, bà ấy -> Hun
Nó * -> Det
Nó* henviser ofte til ting, dyr, men nogle gange kan “nó” betegne for et lille barn i uformelle tilfælde.
*Plural personligt pronomen:
– For første person tilføjes ordet “chúng” før den personlige tiltale.
Eksempel:
Tôi -> Chúng tôi
Ta -> chúng ta
Tớ -> chúng tớ
– For anden person bruger vi ordet “các” foran den personlige tiltale.
Eksempel:
Eksempel: For anden person bruger vi ordet “các” foran den personlige tiltale:
Anh -> các anh
chị -> các chị
Bác -> các bác
– Når man henvender sig til pluralispronomen for tredje person, bruger man ordet “họ”. Det henviser til en gruppe af mennesker generelt både mandlige og kvindelige.
– Den anden måde at danne flertals personligt pronomen for tredje person er at tilføje ordet “ấy” efter andenpersonspronomenet.
Eksempel:
Anh -> các anh ấy
chị -> các chị ấy
bác -> các bác ấy
Den nedenstående tabel vil vise dig generelle oplysninger.
*Enkelpronomen
*Pluralpronomen
| Prononomen | Engelsk ækvivalens | Hvordan man bruger det | ||
| Første person | Chúng tôi | Vi | – Henvise til en gruppe af jer selv (formelt) | |
| Chúng ta | ||||
| Til anden person | Các | Em | Du | – Henvendelse til drenge eller piger (yngre end dig) |
| Anh | – En gruppe af unge mænd (ældre end dig) | |||
| Chị | – En gruppe af unge kvinder (ældre end dig, ) | |||
| Cô | – En gruppe kvinder (frøken) | |||
| Bà | – En gruppe gamle kvinder (fru., damer) | |||
| Ông | – En gruppe af gamle mænd (hr, Sir) | |||
| Tredje person | Họ | De | – Henvendelse til en gruppe mennesker (i almindelighed) | |
| Các | Em | – En gruppe drenge og piger (yngre end dig) | ||
| Anh | – En gruppe af unge mænd | |||
| Chị | – En gruppe af kvinder (frk, Fru.) | |||
| Cô | – En gruppe unge hunkøn (generelt) | |||
| Bà | – En gruppe gamle hunner | |||
| Ông | – En gruppe gamle mænd | |||
| Chúng nó | – En gruppe unge mennesker (yngre end dig, uformel) | |||
Dertil kommer, at der er forskellige pronominer for hver slags slægtninge. For en liste over disse pronominer, se familiebetegnelser:
| Prononum | Brug |
| cụ | Dine oldeforældre |
| bà | Din bedstemor |
| ông | Din bedstefar |
| chú | din onkel, som er din fars lillebror |
| bác | din onkel, som er dine forældres ældre søskende |
| cô | din moster, som er din fars lillesøster |
| dì | din tante, som er din mors lillesøster |
| chị | din storesøster eller dine storesøskende |
| anh | din storebror eller dine storebreder eller dine storesøskende |
| em | din lillesøster eller -bror eller -søskende |
| thầy | læreren (hvis han er en mand) |
| cô | læreren (hvis hun er en kvinde) |
Chu Phong Lan