Opklar noget af mysteriet om japansk etikette…

Mange lærere bliver overdrevent bekymrede over at beherske japansk etikette af frygt for at begå en social brøler. Men en ting, man skal huske på, er, at japanerne ikke forventer, at udlændinge mestrer eller virkelig kender meget til japansk etikette.

Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt, eller at man ikke behøver at lære det. Men du vil opdage, at når du viser en vis viden om det, bliver de positivt overraskede. Der er flere regler for etikette i Japan end i de fleste andre kulturer. Faktisk vil du, når du først begynder at sætte dig ind i det, indse, at der er flere regler for etikette, end du kan ryste en pind på! Men man er jo nødt til at begynde et sted, ikke? Især hvis du har planer om at bo her i lang tid, og endnu mere hvis tanken om at blive gift i Japan tiltaler dig!
Sko og andre ting
Først på listen over japanske etikettefejl ville nok være at gå ind hos en gæst med sko på. Du bør tage dine sko af i entréen eller “genkan”. Hvis du går forbi genkan’en med skoene på, bliver du høfligt bedt om at tage dine sko af.

Du skal ikke blive overrasket, hvis din vært, efter du er gået, tørrer gulvene af, hvor du har gået. Bemærk: dette gælder for private hjem, kulturelle seværdigheder og lignende og ikke for stormagasiner, banker og postkontorer osv. Når du har taget dine sko af, er det en god japansk etikette at stille dem på linje med tæerne pegende mod døren. (Det gør dem nemme at få dem på, når du går.) Hvis du vil imponere dine japanske gæster, så vend deres sko om (med tæerne pegende mod indgangen), for dem.

Et spise på farten

Toilettøfler
Hvis der er sat toilettøfler foran døren, anses det for dårlig etikette ikke at bruge dem. (Selv hvis det er Hello Kitty-tøfler.) Gulvet på toilettet anses for at være beskidt, og derfor er det at bruge toilettøfler med til at holde snavset inde. Så selv hvis du allerede har et par tøfler på, som du tager på i entreen, skal du tage dem af og tage toilettøflerne på, før du går ind.

Være reserveret
Næste punkt er at vise røven, som man siger. Dette er dårlig etikette, da japanere generelt er rolige, reserverede og ulideligt indirekte. De bryder sig ikke om at sige “nej”, fordi de sigter mod at behage og er ofte forbløffet over udlændinges direktehed. At vise vrede eller andre ekstreme følelser er barnligt og uhøfligt. Interessant nok bruges druk ofte som en undskyldning for at hengive sig til denne dårlige side af adfærden – da en person let bliver tilgivet, hvis vedkommende begår en uhøflighed, mens han/hun er fuld.

Japansk etikette & Vigtigheden af at begrænse øjenkontakt i visse situationer

Det er også vigtigt, at man ikke har meget direkte øjenkontakt. Japanere finder dette ubehageligt. En måde at håndtere denne vanskelige situation på er at kigge på øjnene og derefter væk eller helst nedad, før man kigger igen. Det betyder ikke, at du skal stirre på dine sko. Du kan kigge på forskellige steder i ansigtet, før du kigger tilbage på øjnene. F.eks. øjenbryn, mundområdet osv. Prøv denne enkle regel: Begræns øjenkontakt til 25 % af tiden.

Øjenkontakt i forretningsrelaterede situationer
Ting er aldrig helt så skåret og tørt, som de ser ud. Enhver, der kender japansk etikette bare en smule, vil vide dette. Et område, hvor øget øjenkontakt er vigtig, er ved forretningsforhandlinger, møder og jobsamtaler i forbindelse med undervisning. I disse situationer opfattes det at undgå øjenkontakt som om ansøgeren eller forretningspartneren “skjuler noget” eller muligvis er vildledende.

Display of Affection

Japanere kysser ikke som en hilsen på samme måde som mange vestlige kulturer gør. Man bruger i stedet bukning og enkle verbale hilsner. (Håndtryk er dog ved at vinde indpas i deres kultur.)
Undgå det velkendte klap på ryggen, kram og hånd på skulderen. Kys og andre fysiske udfoldelser af følelser i offentligheden er bestemt dårlig japansk etikette. Men som skrevet umiddelbart under dette. ligesom at spise, mens man går ned ad gaden, er offentlig hengivenhed ved at vinde frem i det japanske samfund, især hos den yngre generation.

Bøjning
Der kunne skrives et utal af bøger alene om dette aspekt af japansk etikette. Der er mange niveauer, der spænder fra blot knap nok at knække hovedet til fuld udfoldet nedkastelse med ansigtet på tatamien. Alder, køn, position i selskabet og situationen har alle indflydelse på længden og dybden af bukken. Generelt lærer børn at bukke i en tidlig alder. Men selv voksne, når de først træder ind i arbejdslivet, således at de er nyansatte, bliver ofte instrueret i, hvordan man bukker – og hey, de er ikke børn.

Virkeligvis på grund af den vanvittige kompleksitet af denne skik er det langt uden for rammerne af denne artikel og selve webstedet. Når man tænker på, at nye rekrutter fra firmaet, der er opvokset i det japanske samfund, skal undervises i dette i sig selv, taler det sit tydelige sprog om det. Desuden er der ikke ensartede holdninger blandt japanerne selv om bukken.

Bukken har også mange betydninger som, undskyld mig, tak, undskyld, rart at møde dig. Buen bruges også til at indlede samtaler og til at anerkende nogens tilstedeværelse.

“So…. Hvad prøver du at sige?”

Det er komplekst, og denne skrift kradser kun på overfladen, men…

Bue med ret ryg og øjnene nedadvendt. Mænd har har deres hænder i siden. Kvinder har hænderne foran, men de holdes ikke op mod den øverste del af maven eller brystområdet. Deres hænder er under maven, og igen er øjnene kastet nedad. At bukke, mens man ser opad, anses for at være meget dårlig opførsel og praktisk talt sarkastisk.

Hvis nogen bukker for dig, skal du gengælde gesten. For at holde tingene enkle og for at være på den sikre side, bukker du lidt længere og lidt dybere end den anden. Hvis du er yngre eller i en yngre position i forhold til den person, du bukker for. Mere her.

Video Highlights of Japanese Etiquette

I denne lidt lange video 13:06, pakker de et metrisk ton af information om japanske manerer og etikette. Meget veludført. Professionelt kameraarbejde. Professionelt udført.

(Læs: ikke en eller anden skæv skældsord fra en udlænding og deres latterlige opfattelse af japansk kultur efter at have tilbragt hele 6 måneder i landet. )

Let at se på og bevæger sig i et sundt tempo gennem en bunke af emner. Vel værd at 13:06 du vil bruge på at se den. Drunken Billy (ikke hans rigtige navn), der er den flinke fyr, han er, sagde – “Hey mand, lad være med at spilde de besøgendes tid! Hvad er der galt med dig, dude! Sæt det i kugleform! Du er sådan en idiot!”

Så gjorde vi det, og her er det …

• Social harmoni centralt for anstændig etikette generelt.
• Hvordan man håndterer og udveksler visitkort do’s and don’ts.
• Gavegaver og hvordan man giver og modtager dem korrekt igen kulturelle do’s and don’ts behandles hensigtsmæssigt, og hvad der udgør en fejl i gavegivning.
• Formelle og uformelle siddestillinger for mænd og kvinder.
• Penge hvordan man korrekt betaler/afleverer penge for noget man har købt.
• Spisevaner. Denne del fokuserer på spisepindeetikette og den historiske betydning bag traditionerne.
• Og til sidst den store – grundlæggende regler for bukning. De forskellige betydninger af en bue. (Undskyld, hej, farvel, tillykke eller for at bede om en tjeneste). Visse buer overfører bestemte betydninger. I forhold til social status behandles også bukkens vinkel, dybde og timing.

Japansk etikette og hilsner

Hilsner er en vigtig del af den japanske etikette, og de bør gives med en lidt spøjs stemme og ikke en uentusiastisk. Så de fem store er:

• ohayō gozaimasu (おはよよううござざいます) eller “godmorgen”, der bruges indtil omkring kl. 11, men kan bruges på ethvert tidspunkt af dagen, hvis det er første gang den dag, de to personer har mødt hinanden.
• konnichiwa (こんにちは), som grundlæggende svarer til “god dag” eller “god eftermiddag” og bruges indtil sidst på eftermiddagen. Ingen faste regler her, men indtil omkring kl. 16.00 eller 17.00
• Konbanwa (今晩は) eller “god aften”.
• Tadima (uformel eller afslappet). Dens grundlæggende betydning er “jeg er hjemme”.
• Okaeri (uformelt) eller okaerinasai (formelt). Dens grundlæggende betydning er “velkommen tilbage”

Japansk etikette og postkort og andre gaver

Et andet meget grundlæggende element i japansk etikette er at sende, hvad der svarer til et julekort. Det sendes dog før nytårsdag og kaldes nengajō (年賀状). Ofte vil der være et familiebillede på den. Og det grundlæggende tema er påskønnelse af den pågældende person eller families venskab og håb om, at det vil fortsætte.

En anden pæn gestus er årstidsbestemte gaver. Dybest set er der to Ochugen og Oseibo. Ochugen er en gave midt på året, mens Oseibo gives i slutningen af året. Begrundelsen for at give dem er den samme. Det er et udtryk for taknemmelighed eller gæld til nogen for noget, man har modtaget. Nogle virksomheder giver også deres ansatte sådanne gaver for at vise deres påskønnelse for deres indsats. Nogle gange er det madvarer og andre gange gavekort til stormagasiner.

Etikette alene vil ikke hjælpe dig igennem, så tag et kig på vores sektion Lær japansk for at lære japansk om japanske hilsner og grundlæggende grammatik.

Mere etikette-relaterede sider…

Vend tilbage til forsiden fra japansk etikette