Indonesien konfiskerede omkring 200 kakaduer som kæledyr. Hvad skete der med dem?

Disse centre var indtil for nylig i høj grad afhængige af privat finansiering, men den indonesiske regering er begyndt at påtage sig en større rolle i udviklingen og driften af dem.

“Vi arbejder nu sammen med alle de offentlige myndigheder om at udarbejde en protokol og standardisere procedurerne”, siger Lee. “Vi afholdt for nylig en fire-dages træningsworkshop. Vi er stadig i den tidlige fase.”

En hvid kukkatue flyver over øen Halmahera i det østlige Indonesien. Billede af Marcel Holyoak/Flickr.

Der er hårdt brug for mere kapacitet på alle punkter i netværket for redning og rehabilitering. Så sent som i sidste måned arresterede efterforskere en kvinde, der mistænkes for at være involveret i den ulovlige handel med papegøjer. Dette var ikke en smugler i lille skala, som havde pakket levende fugle i vandflasker gemt i sin bagage. I dette tilfælde blev der fundet over 400 dyr, hvoraf mange var kakaduer og andre papegøjer, på et registreret avlsanlægs område. Men facilitetens avlslicenser var for længst udløbet, og en politibetjent, der arbejdede på sagen, fortalte Mongabay, at de fleste af de dyr, der blev fundet der, var vildtfangede.

“Fire hundrede fugle – der var bare for mange,” siger Dwi. Det var den største anholdelse med papegøjer i Indonesien til dato. På grund af den store mængde dyr blev det besluttet at beholde dem på stedet og inddrage eksperter til at vurdere deres helbred. Nu er nogle af dem blevet overdraget til det statslige bevarelsesagentur, andre er blevet behandlet af ngo’er som Indonesia Parrot Project, og nogle af dem er blevet sat fri. Men med hundredvis af individer kan processen fra at få dem gennem den indledende medicinske behandling, rehabilitering og frem til den endelige frigivelse tage flere år.

Selv på Seram, øen i den østlige del af landet, hvor Indonesian Parrot Project driver sit mest avancerede rehabiliteringscenter, siger Dwi, at ikke en eneste fugl har tilpasset sig fuldt ud til livet i vildmarken. “De fugle, vi har sat ud, bliver ved med at komme tilbage for at lede efter mad,” siger hun. I nogle tilfælde kan “langsom udsætning” betyde, at fuglene får husly og ekstra mad på stedet på ubestemt tid.

***

Nadine Freischlad er journalist i Jakarta. Følg hende på Twitter: @texastee

Banner: En gulhåret kakadue. Billede af Sham Edmond/Flickr.