Den 14. maj 1955 underskrev Sovjetunionen og syv europæiske lande Warszawapagten som et svar på NATO for at få en lignende alliance på modstandersiden. Medlemmerne omfattede Albanien, Tjekkoslovakiet, Østtyskland, Bulgarien, Polen, Rumænien og Sovjetunionen. Gennem traktaten lovede medlemslandene at forsvare ethvert medlem, der måtte blive angrebet af en udefrakommende magt, med en fælles kommando under en leder fra Sovjetunionen. Warszawapagten sikrede, at de fleste europæiske nationer blev indrettet i en af to modsatrettede lejre og formaliserede den politiske splittelse i Europa, der blev fremherskende Anden Verdenskrig.

Hovedårsag til Warszawapagten

Varszawapagten blev kun underskrevet 6 år efter NATO-alliancen blev lavet. Grunden til dette er, at NATO tillod Vesttyskland at komme med i alliancen og starte en lille hær igen. De sovjetiske ledere var meget betænkelige ved dette, især med 1. og 2. Verdenskrig stadig i frisk erindring, og de besluttede at få sikkerhedsforanstaltninger på plads i form af en politisk og militær alliance. Pagten varede dog kun indtil 1991, hvor Sovjetunionen ophørte